Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået en forbrydelse, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen. Bliver du sigtet, fortæller politiet dig, hvilken forbrydelse du er sigtet for.
Det er frivilligt, om du vil udtale dig til politiet. Du har altså ikke pligt til at bidrage med oplysninger til sagens opklaring. Dog har du pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Hvis man ikke giver politiet oplysningerne, når man bliver bedt om det, risikerer man både at få en bøde og blive anholdt.
Det er vigtigt at du ikke udtaler dig før du har haft lejlighed til at tale med en advokat.
Oplys politiet, at du ønsker en forsvarer tilstede under afhøringen.
“Hos Boelskifte Advokater A/S er vi specialiserede forsvarsadvokater, som står klar til at bistå i enhver straffesag.”